Efteråret 2005 udvidede vi forretningen med et helt nyt arbejdsområde – nemlig vikarhjælp. Gennem vores store kontakt med kirkegårde rundt om i landsdelen, har vi gennem længere tid erfaret, at der, ligesom i resten af erhvervslivet, ind i mellem er brug for en ekstra hånd. Dette er baggrunden for vores nye forretningsområde.
Når der mangler et par ekstra hænder på din kirkegård, står vi klar til at hjælpe, hvad enten årsagen er sygdom, kurser, travlhed, en ubesat stilling eller noget helt andet. Om det drejer sig om få timers arbejde, eller om behovet strækker sig om en længere periode, er underordnet for os, du er under alle omstændigheder velkommen til at kontakte os.
Hækkeklipning, grandækning, sommerbeplantning er eksempler på de arbejdsopgaver, vi gerne hjælper med. Her stopper vi dog ikke, for alt andet forefaldne arbejde er vi lige så villige til at assistere med.
Når arbejdet skal udføres, kan du støde på flere forskellige personer. Vores vikarer har erfaring med arbejdet på kirkegårde. De fleste har også været på et eller flere kurser. F.eks. graverforeningens grandækningskursus.
Som du kan læse, spænder vi vidt. Så uanset arbejdets art og varighed er du velkommen til at kontakte os for en snak, når du har brug for lidt assistance på din kirkegård.